Gudhjem Camping, Sletten

Gudhjem Camping, Sletten. 2 stjernet campingplads, på kanten af Gudhjem by, med havudsigt, direkte ved kysten.
Her er mulighed for at få klippepartier som baggrund for ferie-fotoet.
Gangafstand til Gudhjem by og Gudhjem havn med afgang til Christians Ø.
7 min. gang til sandstrand.
Lokal området ved Gudhjem
Gudhjem er oprindelig et fiskerleje med tre småhavne. Ligger som en bjergby med maleriske huse der hviler ned ad klippesiden, og udsigten fra Bokulklippen ned over byens røde tage er lige så enestående som kyststien fra Salene bugt til Melsted strand.
Bymiljøet og det særlige lys har tiltrukket kunstnere i generationer. Gudhjem museum er sammen med bl.a. Gudhjem glasrøgeri, de mange gallerier og Kunstmuseet med til at gøre byen til centrum for kunst og kunsthåndværk. Maleren Oluf Høst fik i 1998 sit eget museum i Gudhjem, indrettet i kunstnerens tidligere hjem i Norresân, med haven, der ofte inspirerede kunstneren til frodige skildringer af huset og havens træer.
I Melsted ligger det interessante Madhus, som fortæller historien om bornholmsk mad i nutiden, og nabo til finder I Melstedgaard, Landbrugsmuseet, som er indrettet i en gammel gård fra 1796 og fuldt møbleret med møbler fra tiden omkring 1870. Museet fungerer som et landbrug fra den tid. Få km derfra ligger Bornholms Middelaldercenter som afholder Middelalder-marked i juli måned.
Mini-golf med indbyggede bornholmske attraktioner ligger nær, på vejen mellem Gudhjem og Østerlars, hvor Østerlars Rundkirke fra 1150, som er den største af de 4 rundkirker på Bornholm også ligger.