Lyngholt Familie Camping
Lyngholt Familie Camping ligger midt i den Bornholmske natur.
På pladsens 14 hektar store område findes altid et fredeligt hjørne, hvor du kan nyde solen eller hygge dig med at se ørrederne springe i pladsens egen søer.
I kan også gå på opdagelse i vores egen skov, som ikke er en park, men er en naturskov, hvor der oprindeligt er brudt granit. Du kan stadig se de gamle brud, som nu ligger som fredfyldte vandhuller med den spændende vegetation, som har fået lov at udvikle sig på naturens egne præmisser.
Pladsen har gratis opvarmet swimmingpool 8 x 12 m, 1 - 1,4 m dybde, børnepool 7 x 7 m. Hyygeligt saunahus ved poolområdet, og spabad.
Pladsen har sin egen fiske sø, fiskekort til vores søer kan købes i receptionen Pris 70 kr. for et dagskort. Der må max. fiskes 2 ørreder pr. kort.
Vi udsætter ørreder hver måned. De udsatte fisk vejer mellem 800 og 3000 g.
Hunde er velkommen på pladsen, som har baderum til disse 4 bennet venner, samt indhegnet grønt område hvor hunden kan løbe frit og lege med andre hunde. Hunden skal dog ellers føres i snor.








